Troels Bech
Troels Bech – sportskommentator, foredragsholder og tidligere sportsdirektør i Brøndby – og globetrotter der rejste verden rundt med sin store familie.
Troels Bech fortæller, sammen med sin kone Nille, om deres rejse jorden rundt med hele den store børneflok.
Han var i sin tid som aktiv spiller kendt som en utrolig skarp hjørnesparksskytte. Han var endvidere kendt som en finurlig spiller, der ofte lagde op til mål – og så selv scorede.
Troels Bech – En alvorlig skade gjorde dog den kloge og kompromisløse mand til fodbold-invalid – og det blev starten på den unge spillers trænerkarriere.
Troels Bech valgte i 2019 at sige sit gode job op, sælge sit hus – og herefter bruge tiden på at rejse med sin familie. Sammen med sin kone, Nille skrev de rejseberetninger hjem til Jysk-Fynske Medier. Nu er de tilbage i Danmark – og Troels er træner i Esbjerg.
Troels Bech har også et andet foredrag hvor han fortæller om vigtigheden af at få et uhomogent hold til at samarbejde som et team, hvor hver enkelts stærke sider får mulighed for at udfolde sig – men stadig under hensyntagen til kollegerne.
Troels er en humørfyldt foredragsholder, der med sit rige vokabularium drager helt forståelige paralleller fra rejsens og sportens verden over til det “virkelige liv”.
Alle får en større selvforståelse – og en større forståelse for de andre på holdet, hvad enten det er på rejsen eller i sportens verden. Og hvorfor det er så godt, at vi er forskellige.
Varighed: 1 ½ time
TROELS BECH – INFO-BOX:
Født den 29. juli 1966, startede som fodboldspiller i 1987 – først i Svendborg, dernæst hos Sp Vgg Greuther Fürth og siden i Silkeborg IF.
Herefter fulgte en række jobs som træner:
1994-1996 Viborg FF
1997-1997 Hjortshøj-Egå
1998-1999 AC Horsens
1999-2000 Ikast FS
2000-2002 OB
2002-2003 FC Midtjylland
2004-2005 OB
2005-2008 Esbjerg fB
2008-2011 Silkeborg
2011-2014 OB
2015- 2019 Sportsdirektør i Brøndby
2019-2020 Globetrotter med hele familien
2020 Esbjerg
2020 – Foredrag
Kontakt os meget gerne for yderligere oplysninger og eventuel booking.