Skylight & Louise
Skylight & Louise er to rutinerede musikere med mange års erfaring tilsat en ung og professionel sangerinde. Louise spiller både en sikker rytmeguitar, og har en alsidig sangstemme i særklasse, der vækker begejstring overalt.
Skylight & Louise leverer et særdeles varieret repertoire, spændende fra evergreens til moderne pop og rock. Skylight har et stort repertoire, så musikken kan tilpasses til forskellige fester og publikum. Orkestret spiller selv, og bruger kun meget lidt ”maskinmusik”. Til gengæld bliver der ”tæsket” grundigt på trommer og tangenter for at sætte gang i dansegulvet med danske og internationale hits fra de sidste 50 år, blandet med overraskende og festlige potpourrier. Med Louises svenske baggrund slipper publikum heller ikke for et par af de kendte hits fra vores naboland.
Skylight kan levere både diner- og dansemusik til store som små arrangementer. Uanset om der er tale om et bryllup eller en stor firmafest tilpasses anlæg og repertoire ti llejligheden, og vi indgår gerne i et samarbejde om specielle ønsker som f.eks. akkompagnement til en revy eller andre events.