Showtjenere

Showtjenere, hemmelige nyansatte, falske – medarbejdere, – præster, – fotografer, undercover-gæster o.m.a.

Showtjenere - hemmelige gæster - falske medarbejdere - Tjenerstaben - fup-fotograf - Book hos E-ntertainment.dk

Showtjenere – Der er flere hold rundt i landet som kan engageres til festen, receptionen, julefrokosten, produktlancering osv. – f.eks:

TJENERSTABEN

Showtjenere som ved middagsarrangementer underholder i ca. 60 minutter, bestående af ca. 40 minutters serveringsteater og ca. 20 minutter sceneshow. Dette sceneshow indeholder alt fra sketches, skønsang til magi og originale selskabslege.

Ved receptioner, produktlanceringer og lignende underholder showtjenere ca. 60 minutter med diverse former for stående servicering og kommunikationsvejledning. Der opstår automatisk små underholdende oaser, når tjenerne spontant bryder ud i sang, magi eller den berømte balkonscene fra “Romeo og Juliet”.

Der stilles ikke mange krav til spillestedet. TJENERSTABEN medbringer således selv et sanganlæg med trådløse mikrofoner (opstilling ca. 7 min.). Dog skal der bruges et aflåst omklædningsrum med et spejl og et toilet i nærheden. Og så elsker de at få sodavand inden de går på.

TJENERSTABEN har eksisteret siden 1992, og er dermed Danmarks næst ældste serveringsteater. Alle medlemmer af den faste stab er professionelle skuespillere. Når staben udvides i tilfælde af ekstra store arrangementer, garanterer showtjenere at “suppleanterne” har minimum 6 års erfaring på de skrå brædder.

CHAOS CATERING SERVERING

Gennem mere end 20 år har CHAOS CATERING serveringsteater haft den store og udsøgte fornøjelse at løfte stemningen og sprede glæde og latter ved mangfoldige forskelligartede arrangementer over det ganske land.
Udstyret med en særdeles veludviklet situationsfornemmelse og med stor respekt for gæsternes individuelle grænser og for kokkens gode mad, har vore erfarne showtjenere og øvrige servicepersonale formået at hale sikre succeser i hus ved enhver form for privat-, forenings- og firmafester og arrangementer af enhver art.

Og mulighederne er mange:
Vi kan servere drinks og pindemadder til receptionen og med sober humor og afdæmpet komik bryde isen og tage stivheden af arrangementet.
Vi kan deltage i serveringen af festmiddagen. I begyndelsen agerende som “normalt” serveringspersonale, men gradvist, når vi har loddet stemningen og set gæsterne an, begynder der at opstå uforudset situationskomik og overraskende morsomheder rundt mellem bordene. Med en timing tilrettelagt efter det varme køkkens og arrangørs / toastmasters ønsker accelereres de underholdende muntre indfald uden dog at gå over stregen!
Normalt afrundes underholdningen med et sceneshow: Komik, trylleri, sang og dans!

LARSENS SERVERINGSTEATER

Larsens Serveringsteater har vakt latterbrøl til fester i over 20 år – og vi står på spring til også at give jer en uforglemmelig fest…

Uanset om det er en firmafest, konfirmation, julefrokost eller et bryllup, der skal peppes op, så garanterer vi jer en formidabel oplevelse. Og I kan booke et show, der passer til netop jeres fest.

Gæsterne undrer sig, udveksler blikke og begynder at hviske sammen om de aparte tjenere. Nogle bliver småforargede, og andre får helt ondt af yngstetjeneren – indtil det hele kulminerer i afsløringen af, at gæsterne er statister i et totalteater. Heraf navnet: Larsens Serveringsteater.

Ved mindre selskaber kommer Overtjener Larsen gerne og underholder solo, og holder I den helt store fest, så underholder vi med op til 12 uforskammede tjenere. I skal nok regne med, at tjenerne også gi’r et musikalsk indslag.

Fup-fotograf

I kan også booke Fup-fotografen, der er den perfekte underholdning til konfirmation, bryllup og fødselsdag. Han spotter altid gæster med “model-potentiale”, og I vil opleve en slags live skjult kamera. Fupfotografen bygger langsomt underholdningen op og afslutter med et show, som er skræddersyet til jer. Fupfotografen kan også finde på at give et musikalsk indslag – og I modtager naturligvis billederne fra festen uden beregning!

Ud over De skøre tjenere og Fup-fotografen, har vi en bred vifte af sjove karakterer: Den falske gæst blender ind mellem gæsterne og holder en tåkrummende pinlig tale, som alle brøler af grin over, når de har gennemskuet fupnummeret. Til julefrokosten og firmafesten er Den falske chef en kæmpe succes, og leder I efter en sjov og anderledes event til jeres konference eller kick-off, så leverer Fup-konsulenten et genialt og underholdende foredrag.

Vi er altid parate til at opbygge nye karakterer efter jeres ønske.

MÜLLERS CATERING

Müllers Catering har siden 1991 optrådt som skøre tjenere ved store og små arrangementer lige fra Gedser til Skagen. Udover at opvarte gæster fra de nordiske lande, kan Müllers Catering også gennemføre arrangementer på engelsk og tysk samt mindre arrangementer på hollandsk.

Müllers Catering tog sine første spæde skridt i 1991 i forbindelse med den såkaldte “Natcafé” i det odenseanske kulturhus Badstuen. Natcafeén var en blanding af underholdning og oplysning og i løbet af årene optrådte alt fra mavedansere og musikere til escortpiger og drag-queens på scenen. Og så var der tjenerne. De var over det hele. Badstuens natcafé kørte i mange år og var et stort tilløbsstykke. Folk stod i kø for at få billetter og efterhånden som folk snakkede mere og mere om “de der tjenere”, blev vi enige om, at tjenergruppen måtte have et navn.

I oktober 1993 mødtes de dengang 6 tjenere og stiftede, efter flere timers diskussion om navne og formålsparagraffer, teatergruppen “Müllers Catering”. Samtidig opstod en interesse for at få tjenerne til at optræde ved private fester. Det første job var i et forsamlingshus i Odense, hvor fire tjenere knoklede i en slags maratonforestilling, der varede lidt over 5 timer.

De 4 tjenere underholdt med alt, hvad de havde på repertoiret, samtidig med, at de serverede suppe, steg og is for de cirka 60 gæster. Betalingen var mad, drikke og 200 kroner til en taxa hjem.I de efterfølgende år har rygtet om “Müllers Catering” spredt sig rundt omkring i Danmark. Således har vi efterhånden fået set en del hoteller, restauranter og forsamlingshuse indefra. Men også lagerhaller, skoler, brillebutikker og politistationer har haft besøg af “Müllers Catering”. Og så er der alle de private hjem, der har dannet rammen om alt lige fra barnedåber og bryllupper til 90 års fødselsdage og … nej endnu ingen begravelser.

CAFÉ KØLBERT

Café Kølberts uforskammet høflige showtjenere stiller sig hermed ydmygt til Deres Disposition.Vi betjener og behager saavel faa som mange, tykke som tynde, Adel som Borger, Par som Masser, Hvide som Negre, Børn som Hunde. Under Mottoet: “Bær ikkun Hverdagstøj eller Rober, naar blot De holder Dem sober”, vil De opleve en Servering De aldrig vil glemme.Hvis De bare kan holde paa Vand og Toupé vil Betjeningen garantere Dem og Deres Selskab en Stund De ikke har set lignende.

Med Tjenernes ærbødige Servering og pudsige Indfald vil De le, vil de græde – og begge dele af Glæde. Middage, Receptioner og FesterCafé Kølbert fornøjer Deres GæsterInviter trøstigt Deres Mor eller velopdragne Børn.Frk. Svennevig garanterer at Personalet er baade renvasket og kongetro. Ring De kun fra Skagen eller Gedser, fra Sjælland eller Fyn, fra Skaane eller St. Croix.

Café Kølberts Lejetjenere rejser gerne til de fjerneste Egne, passerer de højeste Tinder og vanskeligste Forhindringer for at nå frem til netop Deres behagelige Selskab – og glæder sig allerede til at gæste og gøre Godhed i Deres Hus.

Vores Service er ikke kun for danskeDer eksisterer viden om i den oplyste Verden fortsat en forbavsende Ukendskab til almindelig dannet Bordskik og Pli. Denne Sædernes forfald er den lydige Tjenerstab megen imod. Café Kølbert ser det derfor som sit Lod at afhjælpe og udrydde disse daarlige og upassende Manerer blandt Verdens Folkeslag. Hver enkelt Tjener har af samme Aarsag brugt adskellige Vinternætter på at gennemgaa de populære Lingufon Kurser: “One, deux, drei”. Derigennem har de opøvet en saadan kunnen, at de nu kan gøre sig forståeligt paa engelsk, svensk, norsk, tysk og desuden afsynge “Tak er kun et fattigt ord” og “Guttnacht Mein Schatz” med flere Stemmer

UNDERCOVER SERVICE


SKJULT KAMERA-LIVE : Som serveringsteater er UNDERCOVER SERVICE delt op i tre faser med en samlet varighed på 2 – 3 timer :

Fase 1 (ca. 60 min.): Vi “spiller” almindelige tjenere, således at gæsterne føler sig trygge ved serveringen.

Fase 2 (ca. 45 min.): Grå/zonen hvor små ting sker – kun lige mærkbart for gæsterne, men alligevel nok til, at de fornemmer, at der sker et eller andet udefinérbart omkring dem.

Fase 3 (ca. 45-60 min.): Nu eskalerer tingene : Tjenerne bliver mere og mere mærkelige. Serveringen mere og mere crazy, og stemningen mere og mere løssluppen. Det hele bygger på improvisationer de uanede gæster og tjenerne imellem. Gæsterne opdager naturligvis, at det hele er arrangeret, men de opdager det på forskellige tidspunkter i forløbet. De, der opdager det først, får en oplevelse af skjult kamera-live ! Denne fase slutter med et lille afslutningsshow (ca. 20 min.), hvor tjenerne giver sig til kende.

Serveringsteatret – Undercover

er stadig specialet, men da der efterhånden er dukket mange grupper på med “skøre showtjenere”, er UNDERCOVER SERVICE begyndt at udgive sig for at være underlige gæster, mystiske kokke, påtrængende blomsterbude, vrisne julemænd, skrydende forretningsfolk med aparte hustruer etc. Kort sagt skræddersyes figurerne til det enkelte arrangement i samarbejde med kunden. Disse øvrige figurer viser sig at fungere særdeles godt, især når de kombineres med et antal tjenere. Så kommer det skjulte samspil til sin ret – Og når gæsterne har gennemskuet tjenerne, er der stadig et par trumfkort tilbage !

FRÆKKERE END POLITIET TILLADER : For at imødekomme de mange tilfredse kunders ønsker om at gense tjenerne fra UNDERCOVER SERVICE, men som ikke kan bruge overraskelses-effekten endnu engang til, tilbydes nu det nye underholdningsshow “Frækkere End Politiet Tillader”. I den vante “undercover-stil” ankommer to betjente til arrangementet og begynder at udspørge gæsterne. Når en stemning af usikkerhed har bredt sig, går betjentene pludselig på scenen og leverer 45 min.´s musikalsk og crazy-humoristisk underholdning med en del publikumsmedvirken. Også her kan arrangørens ønsker imødekommes i forhold til emner eller personer, der skal i søgelyset.

UNDERCOVER SERVICE har bl.a. serveret for Advokatfirmaet Kromann & Münter, DR, NCC Rasmussen & Schiøtz, Politikens Hus, Reuters Bureau, Nordisk Film, Kunde & Co. Ingeniørforeningen, Restaurant Saison, Grundfoss, Novo Nordisk, , Ishøj Kommune, Deutsche Sparkasse, Maersk Tech, Synoptik, Canon Danmark, Kraftfoods, Good Year, Gilette Group, BG Bank, og mange, mange flere……
Vores Undercover Service skulle helst ingen grænser kende, derfor imødekommer vi gerne specifikke ønsker som forhandles særskilt.

Showtjenere bookes her:

Kontakt os meget gerne for yderligere oplysninger og eventuel booking.