Empowerment

Michael Brautsch

Empowerment

Michael Brautsch har tilføjet et nyt foredrag i hans foredragsrække.

Empowerment-begrebet betyder, at give magten over eget liv tilbage til det menneske, det drejer sig om. Det er efterhånden blevet en grundlæggende værdi i alt arbejde inden for udviklingsbistand, socialt arbejde mm., og moderne ledelsesteori benytter også ofte empowerment, når synspunktet er, at mennesker sædvanligvis er de bedste eksperter på eget liv. Med eksempler helt tilbage til Sokrates og nyere filosoffer som bl.a. K. E. Løgstrup, sætter Michael Brautsch lys på de etiske principper og de praktiske tilgange til begrebet, og grundlæggende begreber som ”magt”, ”ansvar”, ”valg” og ”konsekvens” vil blive behandlet i denne introduktion til empowerment princippet.

Michael Brautsch er sognepræst samt feltpræst ved Forsvaret. Han har holdt et utal af foredrag for firmaer, statslige institutioner,kommuner, skoler, foreninger, fagforbund oma. Altid på jagt efter det der binder os sammen som mennesker, i vores eksistens, i vores søgen og spørgen og i vores nysgerrighed. Det er meget morsomme og tankevækkende foredrag.

 

Michael var indlevende, sympatisk og yderst inspirerende. Derudover havde han en meget professionel tilgang til det hele. Vi brugte hans oplæg som reference resten af dagen. Det var lige præcis det indspark vi havde håbet på. 
Anna Cecilia Frellsen 
CEO – MATERNITY FOUNDATION

 

Michael Brautsch holdt et fantastisk underholdende oplæg til vores seminar, som samtidigt indeholdt nogle rigtig gode pointer i forhold til emnet arbejdsglæde og forandringsprocesser. Hans energi og måde at holde sit oplæg på var meget inspirerende og et frisk pust på dagens program.
Vi kan varmt anbefale andre at booke Michael Brautsch.
Johan Brink
Sektionsleder – Københavns Politi

 

Klik her for at se mere om hans øvrige foredrag.

Kontakt os meget gerne for yderligere oplysninger og eventuel booking.

E-ntertainment.dk / 3. januar 2016 / Foredragsholder, Nyheder, Nyhedsindslag