Kirsten Birkelund

Kirasten Birkelund - foredrag - e-ntertainment.dk

Kirsten Birkelund – “Når døden bliver en del af livet”

– et foredrag om hvordan man, på trods af livets trængsler, bevarer sit gode humør og positive sind.

Kirsten Birkelund er født i 1965, som datter af en skolelærer og en hjemmegående husmor. Hun voksede op i Vendsyssel, mellem Blokhus og Løkken i en lille by der hedder Saltum. 5 dage før Kirsten bliver 12 år, mister hun sin mor i en bilulykke. 5 år senere dør hendes far af en blodprop – så Kirsten kender, i en tidlig alder, til livets barske realiteter. Og i 2018 mister hun sin mand til kræften.

Foredrag: Når døden bliver en del af livet 

Ordet kræft får de fleste til at tænke tilbage på en kær ven, et familiemedlem eller endog en ægtefælde, som har været igennem forløbet. For nogle kræftsygdomme er der heldigvis en god chance for at man kan blive helbredt, men ind i mellem oplever man at kræften vender tilbage. Det er som at opleve et mareridt forfra, én gang til.

Generelt må det siges, at vi i Danmark ikke er særlig gode til at tale om døden. Ofte har man oplevet venner og familiemedlemmer, der ikke har taget stilling til hvad der skal ske med dem, når deres dage her på jorden er forbi, eller ægtepar som ikke har nogen anelse om, hvad ægtefælden tænker om døden. Hvorfor er det så svært for os, kolde nordboere, at tale om en så naturlig ting som døden? Vi ved jo, at vi alle sammen skal dø. Er det så ikke naturligt at tage stilling til, hvad der skal ske med os?

Kirsten Birkelund har desværre en vis erfaring med døden, ikke noget hun er særlig glad for, men hendes erfaring kom hende til gavn, da hun sammen med sin mand, modtog beskeden om at hans kræft havde bredt sig, og at der desværre ikke var noget at gøre ved det.

Gennem et langt sygdoms forløb oplevede Kirsten Birkelund, at hun og hendes mand fik ros fra læger, sygeplejersker, hospice personale, præster og psykologer. De sagde samstemmende, at de taklede deres situation rigtig godt.

Kirsten Birkelund vil gerne, med dette foredrag, give sine erfaringer videre til alle, som måske kan komme i samme situation, familie, venner, pårørende og måske også sundheds-personalet – det er jo ikke for ingen ting, at man siger det kræver et godt helbred at være patient i det danske sundhedsvæsen.

E-ntertainment.dk / 21. maj 2018 / Foredragsholder, Nyheder, Nyhedsindslag
Tags: , , , ,