Nastja Arcel
Nastja Arcel – “KYS DIT KAOS”
– og styrk din livskraft og arbejdsglæde
NASTJA ARCEL –Skuespiller, forfatter, konferencier og foredragsholder
Nastja Arcel – Er du også træt af at rydde op, rense ud, finde dig selv, få styr på det hele og tage kontrol i et ordentligt arbejdsliv og et smukt, harmonisk hjem med en nydelig familie?
Kan du heller ikke forstå, hvorfor netop du aldrig opnår det der perfekte, som du ser billeder af alle vegne og er sikker på er en smal sag for alle andre end dig?
Så er det nok fordi livet er uordentlig, uharmonisk og ustyrligt.
Kys dit kaos – For sandheden er at harmoni, ro, fred og orden findes i korte øjeblikke – og ellers kun i paradis.
Vi kan rydde op, planlægge, rense ud og søge harmoni med alt fra Simple Living og Feng shui til digital planner og lange lister. Vi kan rense vores liv for forstyrrende elementer som nullernænd og andre mennesker, men der vil altid være et dybere kaos, som ikke forsvinder ved selv den grundigste rengøring.
Liver er uforudsigeligt, mirakuløst, rodet, larmende, påtrængende – og enestående.
Nastja Arcel fortæller en række historier om at gribe ud efter livet. OM at finde centrum og mening i punktet mellem os selv, hinanden og noget større. Om at kaste sig ud dér, hvor oplevelserne venter, og hvor du ikke ved, hvad du får.
Lad alle de andre hylde orden, harmoni, fred og kontrol. Dette er et festforedrag til ære for dynamik, energi, spontanitet og frihed.
Varighed: 1-1½ time inkl. spørgsmål
“PERSONLIG PERFORMANCE”
Kan vise sig at være midlet til målet
Når vi skal holde et medrivende oplæg, en vigtig tale, deltage i en debat, komme positivt igennem en vanskelig forhandling eller bare “smalltalk” ved middage og receptioner – er det vigtigt…
-
at engagere dem vi taler med
-
at være nærværende
-
at kunne håndtere vores nervøsitet
-
at udtrykke os klart
-
at bruge både krop og stemme
– så vi får en ægte og personlig gennemslagskraft og autoritet.
1. Oplev hvordan skuespillerens redskaber hjælper dig. Teatrets verden har en stor værktøjs-kasse. Den rummer mange hemmeligheder til mental og fysisk bevidsthed.
2. Få en forståelse af, hvordan du virker å andre og hvordan du udvikler dit udtryk.
3. Lær hvordan du får vilje/evne til at tale for større forsamlinger, holde en præsentation eller gennemgå en vanskelig forhandling.
4. Lær at håndtere nervøsitet konstruktivt.
Målgruppe: det private erhvervsliv, organisationer og medier
Varighed: ca. 1½ time
Workshops fra ½ til 2 dage efter behov.
NASTJA ARCEL – INFO-BOX:
Nastja Arcel er uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Odense Teater. Endvidere er hun uddannet i journalistik og kommunikation ved DJH og har desuden gennemgået en coach uddannelse fra ION Management.
Ud over at optræde i film, teater og TV – coacher Nastja medarbejdere indenfor erhverv, politik og medier og underviser skuespillerelever.
Nastja Arcel har endvidere erfaring fra såvel fagforenings- som bestyrelsesarbejde.
Kontakt os meget gerne for yderligere oplysninger og eventuel booking af hendes foredrag.