Flemming Jensen
“GLÆDE OG TILLID”
– Ellers kan I godt glemme resten!
FLEMMING JENSEN
Skuespiller, instruktør, entertainer, konferencier, forfatter, foredragsholder m.m.
Flemming Jensen fortæller i en forunderlig og personlig blanding af skarpe holdninger, anekdoter, glæde ved livet og væmmelse ved massemediernes magt – om sin egen glæde ved livet.
Flemming Jensen er en mand med meninger, selvom langt fra alle andre er enige med ham. Han mener bl.a. at vi er blevet en nation afskimmere. Vi skimmer avisen og vi skimmer nyhederne på TV – er vi også begyndt at skimme hinanden?
I foredraget fortæller Flemming Jensen, at der står al for stor respekt om folk, der er i fårligt humør – de betragtes som seriøse debattører, der bør tages alvorligt. Hvorimod der trækkes på skulderen af folk, der siger nøjagtigt det samme – men har intellektuelt overskud til at tilføje humor.
-
Risikoen ved at være humorist er, at folk tror, du laver sjov!
-
Brug humoren som seriøst redskab
-
Vi pakker tingene ind, får dem til at “se ud” og vi er “omstillingsparate”. Hvad er det godt for, og hvor blev humoren af?
Flemming Jensens foredrag er mere end bare et foredrag.
Det er et spark bagi, det er et friskt pust.
Det er alvorligt – og MEGET MORSOMT!
Varighed: 1-1½ time + spørgsmål.
GRØNLAND –
DET ER HER DET SNER
Med udgangspunkt i romanen JAKOB, der udkom den 23. august 2010, fortæller Flemming Jensen om det grønlandske fangersamfund, han har levet og leet i.
Emnet er alvorligt, men det hele sker i en hvirvelvind af anekdoter, latter og munter fornøjelse ved vore forskelligheder.
Det er i basale samfund – hvor som helst på kloden – at vi finder kraften til at blive moderne mennesker – med os selv i behold.
Her er Jensen helt på linje med den grøn-landske ungdom af i dag. En ungdom, som han ser som lyset for enden af tunnellen – også fordi den sætter morskab højt og endnu ikke har ladet humor blive til hån.
Foredraget kan varieres mellem 45 min og 1 ½ time.
Det er sådan set ret sjovt …
FLEMMING JENSEN – INFO-BOX:
Flemming Jensen har i en årrække arbejdet som lærer i en lille bygd på Nordgrønland.
Efter hjemkomsten slog han i 1979 igennem som skuespiller i Rottefælden. Så fulgte nogle år med revyer i Mogenstrup og Hjørring, inden turen kom til fjernsynet. Her kender vi ham både fra – “Jensen tonajt show” og “Jensen Rejser” og ikke mindst fra “Nissebanden”.
En stribe af bøger, senest “Jacob” fra august 2010 og før den “Bankrøver blues” fra oktober 2008, er det også blevet til – og teaterstykker – bl.a.“Spindoctor”.
Og nu kan vi også opleve hans forrygende foredrag.
Kontakt os meget gerne for yderligere oplysninger og eventuel booking af hans foredrag.