Per Pallesen

per-pallesen

Per Pallesen er en populær kunstner til firma- og foreningsfester – både som underholder, foredragsholder og som konferencier. Han er aldrig bleg for at påtage sig en anderledes eller utraditionel opgave.

Igennem adskillige år var Per Pallesen drivkraften bag Hjørring Revyerne, hvor hans kendte figur “Mathiesen” blev skabt og hvert år glædede publikum med nye og skæve påfund.

Per har også en slet skjult lidenskab for vin. Han holder derfor gerne foredrag om denne fascinerende drik. Per Pallesen viden på området er efterhånden stor og vidtfavnende, såvel i forhold til de enkelte vinproducerende lande som de enkelte distrikter.

Erindringer: ny bog – nyt foredrag

Per Pallesen har været til grin i en menneskealder. Han blev folkeeje som den flabede tjener Boldt i Matador – en figur, han byggede på en virkelig karakter fra hjembyen, Aars. Gennem mange år satte han sit præg på dansk revy med sine snurrige Hjørring revyer. Siden fulgte tv-succesen Dansk Naturgas, der blandt andet udødeliggjorde figuren Mathisen. Og sammen med makkeren Søren Pilmark satte han en milepæl i dansk underholdning med det vanvittige Pallesen-Pilmark Show. Per fortæller om et eventyrligt sceneliv og et privatliv, der indimellem har givet skrammer, en ekskone, som han stadig er glad for, en ny livsledsager, som han elsker. Og om alle de andre han elsker. Plus et par stykker, som han bestemt ikke elsker.

Der er også mulighed for at lave et kombi foredrag, hvor Per Pallesen fortæller om sine erindringer kombineret med vinsmagningsforedrag.

Glæden ved vinVinforedrag

Per Pallesen hævder selv, at han i vinens verden kun er amatør. Men han kunne lige så godt have kaldt sig ambassadør, for få har som han medvirket til at udbrede interessen for vin i Danmark – og gjort det med så stor en gennemslagskraft.

At han derhjemme har en velforsynet vinkælder siger sig selv. Det er jo hans hobby, siger han – en hobby, han har haft siden 1962. Så det er blevet til en del flasker og læsning om de gyldne dråber.

Per Pallesens viden på området er efterhånden stor og vidtfavnende, såvel i forhold til de enkelte vinproducerende lande som de enkelte distrikter.

Han holder cirka 25 vinforedrag om året og har besøgt de fleste vinproducerende lande – Australien, Chile, Californien og hele Europa.

Han er optaget i vinbroderskaber i Bordeaux, Bourgogne, Cahors, Armagnac og Alsace. Han er Chevalier de Confrèrie des Chevaliers du Tastevin, medlem af Ordre Mondial des Gourmets Degustateurs og æresmedlem af Fédération Cuisinier Exclusive d´Europe.

Bogen Glæden ved vin er en samling små, fine historier, hvor flere kendte danskere fortæller om deres smukke, sjove, våde – og største – vinoplevelser.
Om første gang interessen for vin virkelig slog gnister, om at blive glemt i en låst vinkælder, og om,hvordan det kan komme så vidt, at man må slikke de dyrebare dråber op fra et lufthavnsgulv.

I Glæden ved vin fører Per Pallesen sammen med sine mange vinglade venner læseren med på en anderledes rejse ind i vinens verden. Her behøver man ikke at kunne dufte hvilken måned, druen er plukket.

 

Kontakt os meget gerne for yderligere oplysninger og eventuel booking.

E-ntertainment.dk / 3. marts 2015 / Entertainer, Foredragsholder, Konferencie og ordstyrer